Onsdag den 28. maj 2008 blev ”Beboerforeningen for Vesterende og Østerende Ballum” dannet ved en stiftende generalforsamling på Ballum Slusekro.
Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig således:
Bodil Jakobsen, formand
Villy Staub, næstformand
Kristian Kristensen, kasserer
Erik Heebøll, sekretær
Helene Nielsen, bestyrelsesmedlem
Christian Lorenzen, bestyrelsesmedlem
Rigmor Silkjær, suppleant
Mona Heebøll, suppleant
Beboerforeningen har konto I Bredebro Sparekasse
Reg. Nr. 9827 kontonr. 0000376779
Alle medlemmer kan indbetale kontingent til Beboerforeningen i Bredebro Sparekasse. Husk at oplyse husnummer i Vesterende eller Østerende, samt evt. flere navne ved indbetaling.
Det blev på den stiftende generalforsamling vedtaget, at medlemmer af foreningen skal betale 75 kr. pr. person for 2008. Som medlemmer kan optages enkeltpersoner, private organisationer, foreninger, selskaber og
privatejede firmaer samt offentlige institutioner, der har relevant tilknytning til Vesterende og Østerende. Hvert medlem, der ikke er i restance i foreningen, og som har været medlem i mindst 3 måneder har en stemme på generalforsamlingen.
Foreningens formål er
- at skabe forståelse og respekt for de landskabelige og bebyggelsesmæssige værdier, der er karakteristiske for Vester- og Østerende Ballum, og
- på denne baggrund skabe visioner og mulighed for vækst med omtanke, således at Vester- og Østerende kan danne ramme for attraktive levevilkår på stedet, hvor geest og marsk mødes ved Ballum.
- Foreningen vil arbejde for disse formål ved at skabe respekt for og indsigt i bygningskultur, formidle råd og vejledning ved byggeri, fremme et velholdt udseende af huse og omgivelser, samt skabe sammenhold og trivsel for beboerne. Foreningen vil arbejde for at skabe forståelse for formålet hos offentlige myndigheder, husejere og offentligheden i øvrigt.
- Foreningen kan også varetage andre opgaver, der vedrører området, herunder optage forhandling med myndigheder og andre.
- Foreningen er tilknyttet Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Foreningen vil i henhold til planloven søge høringsret i sager vedr. lokalplaner for området.
|