Bevandingsmøllerne
Med stavnsbåndets løsning i 1788 fulgte fællesskabets ophævelse, og Ballum Enge udskiftes i året 1836.I de følgende 5 år blev Ballum Enge ”afkastet” d. v. s. grøfter blev gravet, hegn og skel mellem markerne blev sat. Herved blev dyrene afskåret fra at drikke af de naturlige vandløb ydermere var grundvandet ”brakvand” – saltholdigt vand.

Det nyoprettede interessentskab skriver i protokollen i 1841: ”Det bestemmes, at der på fælles bekostning anskaffes en vandskrue eller sneglemølle til opmåling af drikkevand fra Brede å. Værket anses for, ifald det ville lykkes at kunne give fornøden vand til al Ballum Enge, og blive til nytte for hvert lod”.

Møllehuset
I møllehuset er der indrettet et lille museum, som orienterer om områdets historie og natur.
I det nordligste rum har kunstneren Jens Gregersen malet en hel væg, som viser forskellige biotoper fra Vadehavets og Marskens økologi. Om vinteren tjener rummet også som depot for møllernes træværk: vinger, haleror og plankeværk. Ved huset står en fugle- og landskabskikkert til fri benyttelse.

Fri entré

Stormflodspælen
Ringene med årstal viser, hvor højt vandet nåede i området i de forskellige år. Den højeste vandstand var i stormfloden i 1634. De andre årstal viser vandstanden ved Ballum Sluse. Kunstværket øverst viser Misthusums ødelæggelse ved stormflod. Springstagen, som går gennem pælen, skal minde os om markmandens færden i engene, hvor grøfter og vandløb skulle forceres.