Facebook Login

Det er ikke nogen tilfældighed, når medlemmerne af Dansk Julemands Laug, år efter år vælger Tønder som deres åbningsby til julemandens travle sæson. Det sker altid den anden weekend i november. På byens gamle torv - lige midt i centrum - er der julemarked få meter fra Danmarks største julehus "Det gamle Apotek". Her er Jul med stort J - lige frem til lillejuleaften. Det betyder stor julehandel, hygge og aktiviteter - hver dag - i perioden november til juleaften. Her kan man bl.a. opleve julemarked - torvet med ca. 40.000 tændte lys i eftermiddags- og aftentimerne. Tønder kan også præsentere Danmarks eneste julepostkontor i "Det gamle Apotek". Her stempler og modtager julemanden hver dag julepost fra og til alverdens byer. Det er ganske vist.